Kennel Apenayaa´s

Apenayaa´s mor Zindy har åbnet for mælkebaren ...

Køb af hvalp hos Kennel Apenayaa´s
Vores kennel v/ Karin Maria og Kurt Svendsen er naturligvis registreret i Dansk Kennel Klub under F.C.I., og de Landseer vi opdrætter, vil blive  stambogsført i Dansk Kennel Klub (DKK).

Vi er medlem af specialklubben - Klub for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde uden Specialklub (KHKG).

Apenayaa er avlsgodkendt - og de hanner hun parres med - er ligeledes alvsgodkendte, og stambogsførte i de pågældende landes Kennel Klubber.

Apenayaa er testet fri for Thrombopatis og Cystinurie.
Apenayaa er HD-fri - og parres kun med HD-fri hanner.

Det er Kennel Apenayaa´s første kuld - og vi har kun planer om et kuld om året.

Hvalpene vil blive en del af familien - og bo i vores stue - der er på omkring 60 m2, hvor vi også vil være både dag og nat. Hvalpene vil aldrig være alene, da vi begge er hjemme hver dag. Kurt er gået på efterløn og Karin Maria har egen klinik i forbindelse med privatboligen. Klinikken vil i øvrigt være lukket de første uger - så vi er to, der hele tiden kan holde øje med hvalpene.

Når hvalpene er en del af familien og færdes i huset - vil de fra små blive lydhøre overfor helt almindelige lyde/støj som kaffemaskine, diverse køkkenmaskiner, støvsuger, musik, fjernsyn, ringklokke o.s.v. -

Når hvalpene er store nok til det - vil de kunne tilbringe noget af dagen i vores lukkede gårdhave - samt i haven udenfor ... selvfølgelig alt efter vejret ...

I prægningsperioden vil vi sørge for, at hvalpene møder så mange forskellige udfordringer og mennesker som muligt - og vi har bl.a. planer om at kontakte børnehaven, der ligger tæt ved vores bopæl, for at få lavet en aftale om besøg af børnene - så de kan lære små hundehvalpe at kende - og hvalpene kan lære børn at kende. Vores bopæl ligger også tæt ved Mosede Skole - hvor der evt. også vil kunne etableres et samarbejde.

Hvalpene vil ligeledes lære at køre i bil ... og færdes i forskellige miljøer ...

Hvalpene vil også komme til babysvømning i Taastrup Hundesvømning samt til "hundeleg" i Dyreoasen v/Bitta Wöhliche samt møde så mange udfordringer som muligt - så de er godt klædt på til at møde den store verden ...

Som hvalpekøber har du mulighed for at følge hvalpene fra de er så store, at de kan løbe rund og lege ... Hvalpebesøgene aftales på forhånd - så ikke alle kommer på samme tidspunkt ...

Når du køber en hvalp hos Kennel Apenayaa´s er følgende inkluderet:
Stambog fra DKK. 
Registrering i Danskhunderegister.
ID mærkning med microchip.
Ormekur uge 3, 5, og 7.
Efter fødselstjek samt et sundhedstjek i forbindelse med den 1. vaccination fra Ølby Dyrehospital ved v/Fagdyrlæge Nina Engelbrecht Diers
Den 1. vaccination har hvalpen fået hos os - de nye hvalpeejere skal selv sørge for de næste vaccinationer.
Kennel Apenayaa´s betaler 50% til HD/AD fotograferingen -
dog maksimalt kr. 1000 - når resultatet foreligger fra DKK.
samt
Hvalpepakke (foderpakke)  *
Læs længere nede om fodring af din hvalp


Medlemsskab af Dansk Kennel Klub -
hvis det ønskes, betaler Kennel Apenayaa´s første års medlemsskab.
Medlemsskab af specialklubben - Klub for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde uden Specialklub (KHKG),
hvis det ønskes, betaler Kennel Apenayaa´s første års medlemsskab.

Hvalpene har en fast pris på kr. 15.000


Til hver hvalp udfærdiges en "Hvalpemappe" med diverse informationer og gode råd, samt oversigt over hvalpens første uger hos os, billeder på CD/DVD - hvad den har spist og vejet gennem opvæksten og meget mere ...

Hvalpene sælges som familiehunde - men vi ser naturligvis meget gerne, at de udstilles på udstillinger i DKK, KHKG samt evt. i udlandet - og at de bruges i avl - såfremt de er egnede, alvskåret, HD-fri samt testet fri for Thrombopatia og Cystinurie.

Vi forventer at hvalpekøberen som minimum gennemgår et hvalpekursus med den nye hvalp og også meget gerne efterfølgende går til en eller anden form for træning med hunden ... enten i DCH, DKK eller lign. - så den får brugt både hoved og krop ...


I vores købskontrakter (DKK´s standard) er følgende tilføjet:
- Kennel Apenayaa´s har forkøbsret - hvis hunden skal omplaceres
- Avl efter vores hvalpe - skal stambogføres i DKK
- Avl må kun ske, hvis begge hunde er HD-fri (for at opnå så hd-frit afkom som muligt) og avlsgodkendt i rekspektive klubber
- Hunden skal HD/AD-fotograferes i alderen 18 - 24 måneder - og billederne skal sendes ind til DKK.
Kennel Apenayaa´s betaler 50% til HD/AD fotograferingen - dog maksimalt kr. 1000 - når resultatet foreligger fra DKK.


Vi vil meget gerne bibeholde kontakten til vores hvalpekøbere/hvalpe - og håber meget, at det vil være gensidigt.

På vores hjemmeside vil der blive oprettet en side - hvor vi meget gerne vil følge hvalpene i deres nye hjem - og håber meget at få tilsendt billeder af hvalpene. Her vil vi også sætte deres HD-resultater, ind samt hvad de eller måtte få af forskellige resultater hen ad vejen ...

Vi vil naturligvis meget gerne stå til rådighed for hjælp til at finde egnede avlspartnere - skulle vores hvalpekøbere have lyst til at hvalpe fra os kommer i avlen. Kennel Apenayaa´s har gennem mange udstillinger i udlandet, knyttet bånd til mange Landseerfamilier - samt har over 200 Landseer-venner på FaceBook.

Læs her om fodring af din hvalp:
Netdyredoktor - ved dyrlæge
Lotte Davies/Hanne Friis
http://www.netdyredoktor.dk/sw15636.asp
og om hvor vigtigt det er, at hvalpen ikke vokser for hurtigt.


Da Landseer er en stor race - er det vigtigt ikke at belaste dens hofter unødigt ...

Det anbefales derfor kraftigt -
-  at hvalpen under ingen omstændigheder kommer til at veje for meget det første år til 1½ ... hellere lidt i underkanten end overkanten af vægtskalaen ...

-  at hvalpen ikke cykler før den er omkring et års tid, og først der langsomt trænes op - hvis det er den motionsform, man har lyst til at lægge med ind i træningsprogrammet
 
-  at hvalpen ikke går på for mange trapper dagligt - eller hopper ind og ud af for høj en bil

Kennel Apenayaa´s godkendt af Dansk Kennel Klub
Rapport udfærdiget v/Kennelkontakt: Peter Jøndrup

Beskrivelse af forholdene - 
(de fysiske rammer, hundens mentale og fysiske tilstand, motions- og aktiveringsmuligheder m.m.):

Kopi af rapporten: Den 19.10.2010
Kennel Apenayaa´s ligger i et roligt villakvarter med gode luftemuligheder. Man har ikke haft hvalpe endnu, men forbereder sig seriøst til at få sommerhvalpe i 2011.

Der er mulighed for at indrette stuen til hvalpene, og der er en lukket gårdhave. Haven kan let indhegnes med kravlegårdshegn.

Tæven virker venlig og tillidsfuld over for venlige fremmede.

Vi har talt om det at have hvalpe/hvalpekøbere, og der er en god indstilling hos opdrætter til dette.

Forhold der skal ændres:
Intet behøver at blive ændret, alt er fint og i orden.

Opfølgning:
Ingen opfølgning nødvendig.


Greve den 19.10.2010



Opdrætteruddannelsen:
Opdrætter Karin Maria Svendsen - har gennemført:
DKK´s opdrætteruddannelse samt overbygningen - juni 2010.